I dag er det svært at udtale sig i generelle vendinger om, hvad teambuilding er, og hvilket formål det tjener. For det afhænger langt hen ad vejen af konkrete omstændigheder. Vi kan prøve at afgrænse det negativt ved at sige, hvad teambuilding i hvert fald ikke er: Det er ikke en soloaktivitet, og det er heller ikke konkurrencer, hvor hver mand er alene. Der vil altid være et gruppe- eller holdaspekt.
Ryst de ansatte sammen i rammer, der fordrer engagement
Ét af de typiske formål med teambuilding vil være at ryste de ansatte sammen i andre rammer, end en simpel firmafest kan give, hvor de ansatte er nødt til at komme hinanden ved og samarbejde for at løse en kompleks opgave, én mand ikke kan løse alene. Resultatet af teambuilding med dette som formål vil ideelt være, at de ansatte får et bedre forhold til hinanden og lærer egne styrker at kende.
Gør ansatte gladere for teamet og jobbet
Ønsker du bud på konkrete aktiviteter, de ansatte i dit firma kan dyrke, så læs om teambuilding her hos et eventbureau. Det skulle gerne give sig selv, hvordan det gavner teamet eller virksomheden som helhed, at de ansatte får et bedre forhold til hinanden og lærer, hvor deres styrker og svagheder ligger. Er man glad for kollegerne, bliver fremmødet bedre, og man er mindre tilbøjelig til at sige op.
Bliv opmærksom på ansattes uforløste potentialer
Og hvad det at kende sine styrker og svagheder angår, vil ansatte i teambuilding få mulighed for at lære, hvordan de naturligt agerer i en situation uden klar rollefordeling. Det vil deres kolleger, HR og nærmeste leder også. Den indsigt kan hjælpe med at afklare, om en ansat besidder et uforløst potentiale, der kan gøre gavn et andet sted i firmaet. Lyder det for vagt? Lad os se på et eksempel.
Er manden på gulvet en god analytiker?
Lad os sige, du har en ansat, hvis job for det meste er manuelt. Det kunne være en lagermedarbejder med daglige arbejdsopgaver, der primært har at gøre med forberedelse af forsendelser – altså ting som at pakke varer forsvarligt ned og lave mærkater til dem – der efterhånden bliver rutinearbejde.
Udviser sådan en ansat gode analytiske evner under løsning af koder i et escape game eller lignende, så giver det måske mening at introducere ham for mere tekniske opgaver inden for fx lagerstyring.
Skjulte talenter springer frem undervejs
Andre skjulte talenter afslører også sig selv under teambuilding, hvor det ikke er den daglige leders ord, der vejer tungest. Naturlige lederevner kan vise sig som respons på det organisatoriske vakuum, der er i starten af hver aktivitet inden for teambuilding. Og gode kommunikative evner eller evner til at sørge for, at alle føler sig inddraget og lyttet til, vil nogle ansatte som regel også udvise undervejs.
Træk på dine ansattes styrker
Ikke at nogen teambuilding-aktivitet bør føre til store interne omrokeringer, men du kan bruge de erfaringer, der høstes ved teambuilding, til at give ansatte andre og mere passende arbejdsopgaver.