Interessen for at hækle karkulde er blevet kæmpe stor. Hækler du dine karklude, kan du få dem i fine farver og mønstre, lige som du ønsker, og du tilgodeser samtidig din økonomi og miljøet. Læs med her, så du kan hoppe med på den udbredte trend.
Vær god ved din økonomi og miljøet med hjemmelavede karklude
De hæklede karklude kan bruges i lang tid fremover og typisk i meget længere tid, end de klassiske klude, man køber i supermarkeder. Derfor vil du i det lange løb spare en del penge ved at bruge hjemmelavede karklude. Lav klude i hvid eller råhvid, lad dem matche dit køkken, eller sæt en masse kulør på en ellers kedelig hverdagsting.
De almindelige rengøringsklude er ikke bare dyre i længden, de er også utrolig dårlige for miljøet. Når de bliver vasket i vaskemaskinen og brugt igen og igen, bliver de slidte og udskiller mikroplast, som kan ende i grundvandet. Da mikroplast er utrolig små, bliver de ikke samlet op i rensningsanlæggene og ender desværre i havet. Mikroplast i haven kan ende med at blive et stort forureningsproblem for hele kloden. Du gør derfor miljøet en tjeneste ved i stedet at bruge de hæklede karklude.
Vælg bomuldsgarn til dine karklude
Når du skal hækle en karklud, bør du bruge bomuldsgarn. Bomuldsgarn har som udgangspunkt en glimrende sugeeffekt og kan vaskes ved op til 60 grader. For det optimale resultat bør du altså vælge en garnkvalitet, der består af 100 % bomuld. Vær samtidig opmærksom på, hvordan garnkvaliteten er spundet, så den ikke har løse tråde. Selvom det ikke er et must, er det selvfølgelig også en fordel, hvis garnet kan tåle en tur i tørretumbleren.
Bomuldsgarn i 4/8 egner sig perfekt til en klud. Med denne type bomuldsgarn, kan du være sikker på, at karkluden kan vrides, vaskes og rengøre, som den skal.